About

SØREN TAANING
Billedkunstner, født 1964 i Hellerup
UDDANNELSE
2001;Afgang fra Billedkunstskolerne, Det Kgl. Danske Kunstakademi;
Professor Claus Carstensen’s Skole
1995;Cand.Scient.Pol. fra Københavns Universitet.

Jeg har igennem en længere årrække arbejdet med at skabe nye veje til mødet mellem kunst og publikum i det offentlige rum. Siden min afgang fra Kunstakademiet i 2001 har jeg været bosat i Vestjylland. Her har jeg afsøgt mulighederne for at interagere og intervenere direkte og indirekte i det offentlige rum. Dette har bl.a. har manifisteret sig i en lang række formidlings- og udstilingsprojekter. Men det har også vist sig igennem en række eksperimenter med den kollektive form overfor den individuelle kunstnerfigur, senest med dannelsen af arbejdskollektivet Skovsnogen sammen med billedkunstneren René Schmidt. Her arbejder vi løbende med projekter, med skiftende grupperinger af kunstnere. Vi er aktuelt i gang med at udvikle et byrumsprojekt med Jesper Dalgaard i Herning og vi arbejder med en større installation i Nordjylland for en lokal skole, hvor vi skaber et ”nyt” offentligt rum og afsøger grænsefladerne mellem kunst, design og pædagogik. Endelig har vi med Skovsnogen Artspace transformeret det private rum til et offentlige rum. ved at omdanne en lille privat vestjysk skov til en park for samtidskunst.

I min kunstneriske praksis arbejder jeg med en socialt, deltagerbaseret og samfundsdebaterende kunst. Jeg skaber stedsspecifik kunst, der forsøger at forholde sig til et områdes historie, ressourcer og hverdag. Jeg skaber værker som ved første øjekast ligner virkeligheden, men som ved nærmere undersøgelse viser sig at mime en offentlig fælles reference, oftest med brug af humor og ironi. Den underliggende dagsorden er ønsket om at stille spørgsmålstegn til både den måde vi indretter os på samt den måde vi interagerer i det offentlige rum. Derudover har jeg med mine arbejder i Skovsnogen Artspace, arbejdet med at skabe rum i naturen til at tænke over livet inde i byen.



using allyou.net